HISTORIE - EVENTS - CITATER - BILLEDER - KONTAKT - LINKS
DEN RIGTIGE RASPUTIN Tyv eller helgen? Grigory Yefimovich Rasputin blev født den 10. januar 1869 i landsbyen Pokrovskoe i Sibirien langt fra den kejserlige families pragtfulde saloner i Skt. Petersborg. Som barn var Rasputin ofte i kontakt med guddommelige kræfter og besad helbredende kræfter – han kurerede bl.a. en hest ved håndspålæggelse. Men som voksen dyrkede han også andet end helbredelse, og det var hans stærke kønsdrift, der gav ham tilnavnet Rasputin ("Den lastefulde"). Da Rasputin blev 30, var han gift og havde fire børn, men hans hang til druk og hestetyveri lod sig kun svært forene med et almindeligt familieliv. Da han blev anklaget for hestetyveri, flygtede han fra landsbyen og søgte tilflugt i et kloster, hvor han gennemgik en religiøs omvendelse, der skulle præge resten af hans liv. Den åndelige omvæltning forvandlede Rasputin, og han forlod landsbyen for at blive "strannink" – en pilgrim eller vandringsmand – og rejse rundt i Rusland og udenlands. På disse rejser bar han jernlænker for at øge sine lidelser, han vaskede sig ikke, og skiftede heller ikke tøj i flere måneder. De anstrengende pilgrimsrejser førte ham bl.a. til Athosbjerget i Grækenland og skaffede ham indflydelsesrige protektorer som biskoppen af Saratov, Hermogen. Under sine vandringer kom Rasputin i kontakt med Khlysty-sekten – en ulovlig kættersk sekt, der dyrkede piskning og sexorgier. Denne besynderlige kombination af gudfrygtighed og seksuelle udskejelser var noget, som appellerede til "Den lastefulde", og skulle danne grundlag for Rasputins religionsudøvelse fremover. Forestillingen om, at man kunne komme Gud nærmere ved at dyrke sine kødelige lyster og derefter angre dem dybt, skulle følge ham resten af livet. Magt og berømmelse På sine rejser havde Rasputin både imponeret aristokrater og gejstlige, og hans åbenbaringer tog til i takt med berømmelsen. Jomfru Maria viste sig for ham, og bad ham om at rejse til Skt. Petersborg for at hjælpe den kongelige familie. Rasputin rejste for første gang mod landets hovedstad i 1902, hvor han besøgte byen Kazan i nærheden af Volgafloden. Efter kort tid havde han etableret et voksende netværk af disciple og kontakter i overklassen. Her lod man sig ikke afskrække af Rasputins vilde hypnotiserende øjne, lange beskidte skæg og dårlige hygiejne, men betragtede ham som en "starets" (hellig mand). Tid til underkastelse I 1903 havde rygtet om den mystiske mand fra Sibirien med vilde, lysende øjne og et stirrende blik nået Skt. Petersborg. Og det lod til, at Rasputin havde valgt det helt rigtige tidspunkt til at aflægge de finere kredse et besøg: Skt. Petersborg længtes efter mystik, og der herskede en udbredt frisindethed omkring seksualiteten – selv aviserne var fulde af annoncer for midler mod kønssygdomme. Også blandt aristokratiet var man begejstret for okkulte ting – det var helt almindeligt at afholde seancer, og Ouija-brætter var udbredte. I 1905 mødte Rasputin en teolog, der ud over at være leder af et religiøst akademi, også var skriftefader til Zarina Alexandra Fyodorovna. Han fik adgang til hoffet med hjælp fra højtstående personer og "Kragerne" – to sorthårede søstre, der skaffede okkulte personer til hoffet. Den russiske kongefamilie havde gennem længere tid haft tradition for at tage imod hellige mænd, der skulle udøve deres indflydelse i mange henseender, bl.a. ønskede man sig et drengebarn for at sikre den russiske trone.	Den russiske dronnings elsker Zar Nicholas II beskrev det første møde i sin dagbog den 14. november 1905: "Vi har mødt en mand fra Gud, Grigory, fra provinsen Tobolsk". Rasputin, som altid havde succes med kvinder, gjorde dybt indtryk på Zarina Alexandra Fyodorovna. Hun var fuldstændig overbevist om hans evner, da han på mirakuløs vis kunne lindre smerterne og blødningerne hos den syge og svage tronarving Alexis Nikolayevich, der led af blødersygdom. Ved at bevise sine guddommelige evner over for Alexandra vandt Rasputin hendes tillid og blev hendes personlige rådgiver. Han besøgte hende hver uge på slottet. Syndigt liv I takt med, at Rasputin blev mere og mere berømt, vandt han flere og flere tilhængere fra alle samfundslag. Disse "tåber", som han kaldte dem, meldte sig frivilligt til at "synde for at drive synden ud" med en mand, der besad en tiltrækningskraft, som de ikke kunne modstå. Halløj på badeanstalten Det var bag lukkede døre i Skt. Petersborgs badeanstalter, at Rasputin prædikede sine religiøse læresætninger. Man så ham træde ind på disse magiske og religiøse etablissementer med aristokrater og prostituerede. Her udførte han ritualer, hvor han forsøgte at uddrive liderlighedens dæmoner ved at banke dem ud af kvinder. Bagefter dyrkede han sex med dem. En kvinde fra de højere kredse, Olga Lokhtina, var så overbevist, at hun troede, at Rasputin var Kristus, og at hun var Jomfru Maria. Hun forlod endda sin rige mand og sine børn. Under en seance skal Rasputin have slået hende voldsomt, mens hun holdt fast i hans penis og råbte "jeg er dit får, og du er Kristus min hyrde". Opmærksomhed Rasputin fik lige så mange fjender som venner i Skt. Petersborg. Uden for hoffets mure levede han angiveligt en fordrukken og lastefuld tilværelse, hvor han ofte blev set i selskab med prostituerede. Da højtstående politikere fik nys om disse rygter, satte de det hemmelige politi til at skygge Rasputin. Zar Nicholas blev informeret om Rasputins afskyelige gerninger: Badeanstalterne, pryglene og den voldelig sex med kvinder fra samfundets top og prostituerede. Der gik også rygter om, at Rasputin gemte håret fra de jomfruer, han havde erobret, og hoffets guvernante påstod, at han havde forgrebet sig på Zarens børn. Men på dette tidspunkt kaldte den hellige synder Zaren og Zarinaen for Mama og Papa. Ærkefjender To af Rasputins tidligere støtter Illiodor, en fanatisk højreorienteret munk, og Hermogen, biskop af Saratov, var overbevist om, at Rasputin var Djævlen i menneskeskikkelse. I 1911 lokkede de ham ned i en kælder, hvor de anklagede ham for at bruge Djævlens magt til at udføre mirakler, og slog ham med et kors. Illiodor skal have grebet hans penis og sagt: "Det er den, som fører dig". Rasputin fortalte Zarinaen, at de havde forsøgt at dræbe ham, og de to gejstlige blev landsforvist. Den 27. juni 1914 vendte Rasputin tilbage til landsbyen i Sibirien. Dagen efter modtog han et telegram, og da han gik ud for at sende et svar, forsøgte en vanskabt, tidligere prostitueret ved navn Chionya Gusyeva at dræbe ham med en kniv. Hun var blevet sendt af Illiodor. Døden og Djævlen Djævlebyen Mens Rasputin var indlagt på hospitalet efter Illiodars forsøg på at rydde ham af vejen, begyndte Zar Nicholas at mobilisere sine tropper til første verdenskrig. Krigen var en katastrofe for landet, mere end fire millioner russere mistede livet. Rasputin vendte tilbage til Skt. Petersborg, og mens Zaren var ved fronten, vandt han mere og mere indflydelse og politisk magt – hans ord var bl.a. afgørende for, hvilke ministre der blev ansat og afskediget. Med så meget indflydelse på Zarens politiske beslutninger, kunne den mystiske mand fra Sibirien ikke undgå at blive beskyldt for Ruslands problemer – og han fik så meget af skylden, at Skt. Petersborg blev kendt som "Chertograd" eller "Djævlebyen".	Fakta om Rasputin Rasputin betyder "Den lastefulde" på russisk. Den engelske Dronning Victoria var i familie med Zar Nicholas, og Alexandra var en af hendes yndlingsbørnebørn. Alexandra var en af Victorias mange børnebørn, der videregav familiens blødersygdom til sine børn. Zar Nicholas II og den tyske Kejser Wilhelm, som Rusland gik i krig med, var fætre. Der gik rygter om, at Rasputin og Alexandra Fedorovna stod i spidsen for tyskvenlige kræfter ved hoffet, der ønskede at slutte fred med Centralmagterne for at redde enevældet i Rusland. Popgruppen Boney M fra 70'erne sang om Rasputins bedrifter: "Most people looked at him with terror and with fear / But to Moscow chicks he was such a lovely dear". En af teorierne om Rasputins evne til at stoppe Alexeis blødninger går ud på, at han brugte en form for hypnose til at sænke antallet af hjerteslag, hvilket reducerede drengens puls og dermed blodgennemstrømningen i hans krop. Nogle mener, at Rasputins upåvirkethed over for cyanid skyldtes, at han led af kronisk mavekatar – en sygdom, der forbindes med alkoholmisbrug, og som bevirkede, at cyanidet ikke kunne slå ham ihjel. Nyheden om Rasputins død blev fejret, og morderne blev betragtet som helte, der havde reddet Rusland fra den tyskvenlige Alexandra og den gale munk Rasputin. Nicholas landsforviste Rasputins mordere. Måske var det skæbnens ironi, at denne straf skulle redde dem fra fængsel og bolsjevikkernes henrettelser. · Rasputins lig blev gravet op og brændt under revolutionen i februar 1917. Han så et mord I december 1916 forudså Rasputin i et brev til Zaren, at han ville blive myrdet. Til den mulige gerningsmand skrev han: "Hvis det er en af dine nærmeste, der har foranlediget min død, vil ingen i din familie, dvs. dine børn og slægtninge, leve i mere end to år efter min død. De vil blive dræbt af det russiske folk... jeg bliver myrdet. Jeg er ikke længere blandt de levende. Bed, bed og vær stærk, tænk på din velsignede familie". 23 dage senere blev Rasputin myrdet af to slægtninge til Zar Nicholas II, og 19 måneder efter Rasputins død blev den russiske Zar og hans familie henrettet af bolsjevikkerne. På tidspunktet for Rasputins iskolde profeti, havde han mødt Prins Felix Yusupov, den biseksuelle mand til Zarens niece Irina. Yusupov ønskede Rasputin død, og han fik støtte af Zarens fætter Storhertug Dmitry Pavlovich og politikeren Vladimir Purishkevish. Sammen planlagde de tre mænd mordet på Rasputin for at redde det russiske monarki. Kage og vin Den 16. december 1916 blev Rasputin inviteret til Moikaslottet af Yusupov under påskud af, at Irina – der skulle være Skt. Petersborgs smukkeste kvinde – gerne ville møde ham. Mens Rasputin ventede på hende gav mændene ham vin og kager, der var tilsat cyanid. Til de sammensvornes store forskrækkelse lod Rasputin til at være immun over for giften. Yusupov blev desperat. Han trak sin pistol, og skød Rasputin. Mirakuløst vaklede Rasputin udenfor, hvor Purishkevich og Pavlovich var ved at forlade slottet. Purishkevich skød den vaklende Rasputin endnu engang, hvorefter de kniplede, bandt og smed ham i Nevafloden. To dage senere blev liget fundet. Obduktionen viste, at Rasputin havde vand i lungerne, hvilket tydede på, at han var i live, da han blev smidt i floden. Med Rasputins voldsomme død var Zar Nicholas' og Zarina Aleksandras skæbne beseglet: Kun ti uger efter hans død, blev det sidste Romanovdynasti væltet under den russiske revolution i 1917. Mindre end to år senere blev Nicholas og hele hans familie stillet for en henrettelsespeloton i Sibirien. Efter næsten 100 år er spørgsmålet stadig: Kunne Rasputin virkelig udrette mirakler, eller var han bare dygtig til at manipulere med folk? Misforstået bonde eller Djævelen i menneskeskikkelse – myten om Rasputin lever videre. Kilde: Discovery
		web@rasputin.dk